H.C. Andersen

Fødsel og dåb
H.C. Andersen blev døbt umiddelbart efter fødslen som mange andre pga. den store børnedødelighed. I kirkebogen til Sankt Hans Kirke i Odense[2][3] er skrevet, at fødslen fandt sted kl. 2 om natten den 2. april 1805, og at den stedfortrædende præst forrettede dåben.Den 15. april blev dåben bekræftet ved en fremstilling i kirken, og barnet blev her indskrevet med navnet: Hans Christian.

H.C. Andersens Hus i Odense.
En dåbsattest blev først fremstillet i november 1823, måske i forbindelse med en arvesag (farfarens død), men er senere forsynet med en randbemærkning, hvoraf det fremgik, at fødestedet var Hjørnehuset, Hans Jensens Stræde 43, en del af det nuværende museum H.C. Andersens Hus.Efter sigende skyldes tilføjelsen, at H.C. Andersen i året 1867 skulle udnævnes til æresborger i Odense. At fødestedet skulle være hjørnehuset i Hans Jensens Stræde er derfor uden berigtigelse og H.C. Andersen skulle selv have benægtet det; han sagde "jeg er ikke født i sådan en rønne".[4]Der var seks faddere ved dåbsfremstillingen: madam Sille Marie Breineberg f. Westphalen bar barnet; jomfru Friederiche Pommer; skomagermester Peder Waltersdorff; hattemager Jens Henrichsen Dorch; snedkersvend Anders Jørgensen; portneren ved Odense Gråbrødre HospitalNicolas Gomard.Som forældre står i kirkebogen den 22-årige skomagersvend Hans Andersen (født 1782, død 1816, var også soldat)[5] og den 34-årige  Anne Marie Andersdatter. Parret indgik giftermål i Skt. Knuds Kirke i Odense den 2. februar 1805, to måneder før fødselen.Anne Marie havde allerede en datter ved navn Karen Marie, der imidlertid var anbragt hos Anne Maries mor.

H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde, hvor han boede fra 1807 til 1819.[6]Ægteparret flyttede sammen første gang til Holsedore og i maj måned til Klaregade. I starten af 1807 fik de egen bolig i Klingenberg 664, nu Munkemøllestræde i Odense, huset der nu betegnes H.C. Andersens Barndomshjem.I huset boede i alt 12 personer, og familiens bolig bestod af ét værelse med køkken. Ifølge H.C. Andersens egne levnedsbeskrivelser havde friskomageren selv sammentømret et skomagerværksted og en brudeseng af et  træstilladsder kort forinden havde baaret Liigkisten med en afdød Grev Trampe.[7]